Er du mellem 15 og 24 år og i tvivl om, hvad dit næste skridt skal være? Så står UU klar til at hjælpe dig.
Uanset om du mangler en uddannelsesplads, har brug for støtte til at komme i gang eller ønsker vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg, kan du få hjælp hos os. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine interesser, ønsker og muligheder.
Er du mellem 15 og 17 år?
Hvis du er mellem 15 og 17 år, gælder der pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. UU kan hjælpe dig med at finde et tilbud, der giver mening for dig, og støtte dig i overgangen til uddannelse eller job.
Er du mellem 18 og 24 år?
Er du mellem 18 og 24 år, har afsluttet undervisningspligten og er ikke i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, kan du få vejledning hos UU. Vi hjælper dig med at undersøge dine muligheder og lægge en plan for dit videre forløb.
Vi kan blandt andet hjælpe med:
- Vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg.
- Information om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.
- Støtte til at komme i gang med en uddannelse.
- Inspiration til jobsøgning og praktikpladssøgning.
- Hjælp til overgangen mellem skole, uddannelse og job.
- Information om støttemuligheder og relevante tilbud.
Har du spørgsmål, eller har du brug for en snak om dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte UU.
Skal du søge ind på en ungdomsuddannelse, kan du finde vejledning og tilmelde dig via Optagelse.dk.