Specialpædagogisk Støtte (SPS)
SPS står for specialpædagogisk støtte og søges på din ungdomsuddannelse, hvis det er nødvendigt for at du kan gennemføre dit uddannelsesforløb.
SPS – Specialpædagogisk støtte
Når du starter på en ungdomsuddannelse, kan du få brug for ekstra støtte for at gennemføre din uddannelse. Her kan SPS (specialpædagogisk støtte) være en mulighed.
På ungdomsuddannelserne findes der ofte elevcoaches, mentorer, vejledere og psykologer, som på forskellige måder kan støtte dig i dit uddannelsesforløb.
Du kan søge SPS uanset din alder. Det har ingen betydning, om du er under eller over 18 år.
Kan du få SPS?
For at få SPS skal du opfylde nogle betingelser. Du skal:
- have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre tilsvarende svære vanskeligheder, som betyder, at du har brug for støtte for at kunne gennemføre din uddannelse på lige vilkår med andre elever
- være optaget på en ungdomsuddannelse, hvor der kan gives SPS
- være aktiv på din uddannelse.
Sådan søger du SPS
Du kan søge om SPS, så snart du er optaget på en ungdomsuddannelse. Det er dit uddannelsessted, der søger støtten på dine vegne.
Hvis du har behov for støtte, er det vigtigt, at dine udfordringer bliver beskrevet i ansøgningen. På den måde bliver dit kommende uddannelsessted opmærksom på dit behov og kan søge den rette støtte til dig.
Tal derfor med en uddannelsesvejleder på din skole, så I sammen kan sikre, at der bliver taget hånd om dine behov fra starten af din uddannelse.
På ungdomsuddannelserne findes der en række forskellige støttemuligheder og hjælpeforanstaltninger.
SPS kan søges på din ungdomsuddannelse, hvis du eksempelvis har udfordringer i forbindelse med:
-
Ordblinde elever på ungdomsuddannelser kan have behov for kompenserende læse-skriveteknologi, studiematerialer fra Nota og studiestøttetimer.
-
SPS til elever med psykiske funktionsnedsættelser
Elever med en psykisk funktionsnedsættelse på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at få en god og tryg uddannelsesstart og for at gennemføre deres uddannelse.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan blandt andet bestå af støttetimer, hvor du får hjælp til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med uddannelse.
Hvad er en psykisk funktionsnedsættelse?
Psykiske funktionsnedsættelser kan blandt andet være udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme samt andre psykiske lidelser som skizofreni, OCD, bipolar lidelse, depression og angst.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
En psykisk funktionsnedsættelse kan påvirke forskellige områder af hverdagen. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- at have overskud og energi til skolearbejdet
- at planlægge, strukturere og komme i gang med større opgaver og eksamensforberedelse
- koncentration og hukommelse i forbindelse med læsning og undervisning
- at skabe overblik og struktur i din hverdag på uddannelsen
- sociale situationer, gruppearbejde og deltagelse i undervisningen
- usikkerhed på egne evner og et negativt fagligt selvbillede.
Hvis du oplever nogle af disse udfordringer, kan SPS være en mulighed for at få den støtte, der gør det lettere for dig at gennemføre din uddannelse.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med hørehandicap
Elever med hørehandicap på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne deltage aktivt i undervisningen og gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med andre elever.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af høretekniske hjælpemidler, tegnsprogstolkning, skrivetolkning eller andre former for støtte, der gør det lettere at følge undervisningen.
Hvad er et hørehandicap?
Et hørehandicap betyder, at hørelsen er nedsat i en grad, så det påvirker muligheden for at opfatte tale og lyde i hverdagen.
Et hørehandicap kan blandt andet være:
- medfødt høretab
- erhvervet høretab
- døvhed
- nedsat hørelse, som kræver høreapparat eller andre hjælpemidler.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
Et hørehandicap kan give udfordringer i forbindelse med undervisning og sociale situationer. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- at følge mundtlig undervisning og samtaler
- at høre, hvad der bliver sagt i gruppearbejde
- at opfatte beskeder og informationer i støjende omgivelser
- at deltage i klassediskussioner og sociale aktiviteter
- at koncentrere dig over længere tid på grund af ekstra lyttebelastning
- at få adgang til mundtlige informationer, som ikke bliver skrevet ned.
Hvis dit hørehandicap påvirker din hverdag på uddannelsen, kan SPS være en mulighed for at få den støtte, der gør det lettere for dig at deltage i undervisningen og gennemføre din uddannelse.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med neurologiske funktionsnedsættelser
Elever med en neurologisk funktionsnedsættelse på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af studiestøttetimer, hjælpemidler eller støtte til at få læst studiematerialer op.
Hvad er en neurologisk funktionsnedsættelse?
Neurologiske funktionsnedsættelser kan være medfødte eller opstå senere i livet. De kan blandt andet være:
- medfødte eller erhvervede hjerneskader
- epilepsi
- senfølger efter hjernerystelse
- Cerebral Parese (CP)
- kronisk migræne eller kronisk hovedpine.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
En neurologisk funktionsnedsættelse kan påvirke din hverdag og din måde at lære på. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- manglende overskud og energi
- koncentration og hukommelse, blandt andet i forbindelse med læsning og skrivning
- udtalt træthed eller hjernetræthed
- følsomhed over for lyd og lys
- planlægning, struktur og at skabe overblik i hverdagen
- synsproblemer, for eksempel begrænset synsfelt efter en hjerneskade eller blodprop
- svimmelhed og balanceproblemer
- talevanskeligheder.
Hvis du oplever udfordringer, der påvirker din uddannelse, kan SPS være en mulighed for at få støtte og hjælp til at gennemføre din uddannelse.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med kronisk eller langvarig sygdom
Elever med en kronisk eller langvarig sygdom på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af hjælpemidler eller andre støttende tiltag, der kan gøre det lettere at deltage i undervisningen og håndtere de udfordringer, sygdommen kan medføre.
Hvad er en kronisk eller langvarig sygdom?
En kronisk eller langvarig sygdom er en sygdom, der varer i længere tid og kan påvirke hverdagen og uddannelsen.
Det kan for eksempel være:
- kræft
- Morbus Crohn
- nyresygdomme
- endometriose
- cystisk fibrose
- gigtlidelser.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
En kronisk eller langvarig sygdom kan påvirke din hverdag på uddannelsen på forskellige måder. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- nedsat energi og øget træthed
- koncentration og hukommelse, blandt andet i forbindelse med læsning og skrivning
- smerter eller begrænset mulighed for at bruge kroppen i undervisningen
- synsproblemer, for eksempel tørre øjne, sløret syn eller lysfølsomhed som følge af behandling
- udfordringer med at skrive eller bruge hænderne på grund af smerter.
Nogle elever kan også opleve perioder, hvor sygdom eller behandling gør det sværere at følge undervisningen på samme måde som andre.
Hvis din sygdom påvirker din mulighed for at deltage i uddannelsen, kan SPS være en mulighed for at få støtte, der passer til dine behov.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med sprog- og talevanskeligheder
Elever med sprog- og talevanskeligheder på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne deltage aktivt i undervisningen og gennemføre deres uddannelse.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af studiestøttetimer, hvor du får hjælp til at udvikle strategier, skabe overblik og håndtere de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med sprog og kommunikation.
Hvad er sprog- og talevanskeligheder?
Sprog- og talevanskeligheder kan skyldes forskellige funktionsnedsættelser. Fælles for dem er, at de kan give udfordringer med at forstå og/eller bruge sprog.
Sprog- og talevanskeligheder kan for eksempel være:
- sprogforstyrrelsen DLD (Developmental Language Disorder)
- stammen
- andre vanskeligheder med tale og sproglig kommunikation.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
Sprog- og talevanskeligheder kan komme til udtryk på forskellige måder. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- at udvide og bruge dit ordforråd
- læseforståelse og skriftlig formulering
- at forstå og anvende sprog i faglige sammenhænge
- at formulere komplekse og sammenhængende sætninger
- at forstå og bruge fagudtryk og begreber
- at gøre dig forståelig i mundtlige fremlæggelser
- udtale
- at planlægge og gennemføre mundtlige oplæg og eksamener.
Hvis dine sprog- eller talevanskeligheder påvirker din hverdag på uddannelsen, kan SPS være en mulighed for at få støtte, der passer til dine behov.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med synshandicap
Elever med synshandicap på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne deltage på lige vilkår med andre elever.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af sekretærhjælp, hjælpemidler eller støtte til at få læst studiematerialer op.
Hvad er et synshandicap?
Et synshandicap er en fysisk funktionsnedsættelse, der påvirker evnen til at se, og som ikke kan afhjælpes med almindelige briller eller kontaktlinser.
Et synshandicap kan blandt andet være:
- blindhed
- svagsynethed
- begrænset synsfelt
- ufrivillige øjenbevægelser.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
Et synshandicap kan give udfordringer i forbindelse med undervisning og hverdagen på uddannelsen. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- at læse og skrive – både på papir og digitalt
- at finde rundt på skolen og i klasselokaler
- at aflæse information på tavler og skærme
- synstræthed ved længere tids arbejde med læsning eller skærm
- at arbejde i omgivelser med meget eller lidt lys.
Hvis dit syn påvirker din hverdag på uddannelsen, kan SPS være en mulighed for at få den støtte og de hjælpemidler, der gør det lettere at gennemføre din uddannelse.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
SPS til elever med bevægelseshandicap
Elever med et bevægelseshandicap på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne deltage i undervisningen og gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med andre elever.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af ergonomiske hjælpemidler, praktisk hjælp eller sekretærhjælp.
Hvad er et bevægelseshandicap?
Et bevægelseshandicap påvirker kroppens bevægelighed og funktionsevne. Det kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Et bevægelseshandicap kan blandt andet være:
- ryglidelser som diskusprolaps eller skoliose
- muskelsvind
- gigtlidelser
- Cerebral Parese (CP)
- sclerose.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
Et bevægelseshandicap kan give forskellige udfordringer i hverdagen på en uddannelse. Du kan for eksempel opleve udfordringer med:
- at komme rundt på uddannelsesstedet
- at sidde i bestemte arbejdsstillinger i længere tid
- laboratorie- og værkstedsøvelser
- at deltage i undervisning med praktiske aktiviteter
- at tage bøger og materialer op af tasken
- at tage noter eller kopiere materiale.
Hvis dit bevægelseshandicap påvirker din mulighed for at deltage i undervisningen, kan SPS være en mulighed for at få den støtte, der passer til dine behov.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
-
Du har mulighed for at få SPS til obligatoriske studieture og praktikperioder.
-
SPS til elever med tegn på talblindhed
Elever med tegn på talblindhed på en ungdomsuddannelse kan have brug for ekstra støtte for at kunne arbejde med matematik og andre fag, hvor talforståelse og regnefærdigheder indgår.
SPS (specialpædagogisk støtte) kan for eksempel bestå af studiestøttetimer, hvor du får hjælp til at udvikle strategier og metoder, der gør det lettere at håndtere de udfordringer, talblindhed kan give.
Hvad er talblindhed?
Talblindhed – også kaldet dyskalkuli – er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker evnen til at forstå og arbejde med tal og matematiske begreber.
Talblindhed handler ikke om manglende evner eller mangelfuld undervisning, men om en særlig vanskelighed med talforståelse og regnefærdigheder.
Hvilke udfordringer kan du opleve?
Elever med tegn på talblindhed kan blandt andet opleve udfordringer med:
- at forstå og sammenligne tal og mængder
- at tælle – også mindre antal
- at genkende og arbejde med størrelser, antal og talmønstre
- at bruge grundlæggende regnefærdigheder i praksis
at huske og anvende matematiske metoder og strategier.
Hvis du oplever, at matematik og talarbejde er særligt udfordrende, kan SPS være en mulighed for at få støtte til at gennemføre din uddannelse.
Tal med din uddannelsesvejleder eller SPS-ansvarlige på din skole for at høre mere om dine muligheder.
læs mere på https://spsu.dk/for-sps-ansvarlige/uddannelsesomraader/sps-paa-ungdomsuddannelser/tegn-paa-talblindhed/