Sådan søger du Kontanthjælp

Kontanthjælp under og efter STU

Når en ung fylder 18 år, kan der være mulighed for at søge kontanthjælp, også selvom den unge er i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Kontanthjælp søges særskilt hos kommunen, og den unge skal selv være opmærksom på at ansøge, når betingelserne for at søge ydelsen er opfyldt. Kommunen foretager altid en individuel vurdering af den unges situation.

Hvis du fylder 18 år under din STUr du fylder 18 år, mens du går på STU, kan du søge kontanthjælp, hvis du har behov for økonomisk støtte.

Kontanthjælp bliver ikke automatisk udbetalt, når du fylder 18 år. Du skal derfor selv indsende en ansøgning og de oplysninger, kommunen har brug for, så din sag kan blive behandlet.

Du kan få vejledning om ansøgning og dine muligheder hos en sagsbehandler i UngeVejen.

Hvis din STU sættes på pause

Hvis din STU sættes på pause, eksempelvis på grund af sygdom, længerevarende fravær eller andre særlige forhold, skal du kontakte kommunen for at få vejledning om din situation.

En pause i STU kan have betydning for dit forsørgelsesgrundlag, og det er derfor vigtigt, at du får afklaret, hvilke muligheder du har under pausen.

Hvis du allerede modtager kontanthjælp, skal du være opmærksom på, at ændringer i din situation kan have betydning for din ydelse. Du skal derfor altid kontakte kommunen, hvis din STU ændres, sættes på pause eller afsluttes.

Når din STU afsluttes

Når du afslutter din STU – enten fordi du har gennemført uddannelsen, eller fordi forløbet afsluttes tidligere – skal du tage stilling til dit næste skridt.

Hvis du har behov for økonomisk støtte efter STU, skal du selv søge kontanthjælp igen. Kontanthjælp fortsætter ikke automatisk, når STU-forløbet slutter.

Det er en god idé at kontakte kommunen i god tid inden afslutningen af din STU, så der kan lægges en plan for dit videre forløb. Det kan eksempelvis være i forhold til:

  • beskæftigelse.
  • beskyttet beskæftigelse.
  • aktivitetstilbud.
  • andre relevante tilbud eller støtte.
Vejledning hos UngeVejen

Hvis du har spørgsmål om kontanthjælp, økonomi eller mulighederne efter STU, kan du få vejledning hos en sagsbehandler i UngeVejen.

UngeVejen kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder og vejlede dig om, hvad du skal gøre, hvis du:

  • fylder 18 år under dit STU-forløb.
  • ønsker at søge kontanthjælp.
  • holder pause fra STU.
  • afslutter din STU og skal videre i et nyt forløb.
Kontakt UngeVejen

Telefon: 56 20 36 00

 Bestil tid på Ungevejen